SEGA og Neo Geo!

Et nyt indspark her på Retrobros.dk er “RetroCorner”. Her vil der hver måned blive zoomet ind på en retrosamler, som vil fortælle om sin samling. Det kan både være store og små samlinger, det primære vil være, at passionen for retrospil er til stede.

Vi er meget stolte over, at vores første indlæg er skrevet af Stefan Dreisig Thygesen. Læs med og få et fedt indblik i hans historie med spil.

11221894_10206160015973649_4523023226861198813_n

Så blev der åbnet op for bloggen ved Retrobros, og jeg har fået den store ære, som den første, at komme med mit indspark mht., hvordan det ser ud i min verden med retrospil.

Jeg husker stadig mit første minde med en konsol, som var det igår. Det var en jul sidst i 80’erne, hvor jeg fik min allerførste konsol – en SEGA Master System II med Alex Kidd indbygget. Jeg vidste godt, hvad der var i pakken, men det var nu alligevel en helt speciel følelse, da papiret blev flået af og den karakteristiske hvide kasse kom til syne, og jeg så det store blå SEGA-logo. Den blev omgående sat til det gamle CRT-TV med RF-forbindelse, der blev tunet ind på den rigtige kanal på TV’et, og da det karakteristiske tema fra Alex Kidd strømmede ud af højttalerne, ja så var jeg igang. De næste mange dage blev tilbragt på værelset med dette fantastiske spil, som i mine øjne stadig er en sand klassiker. Det hele blev for mit vedkommende sparket igang denne juleaften for over 25 år siden.

Efter min SMS2 fik jeg en Amiga 600, som tjente mig godt i flere år og derefter fik jeg i 1996 en PlayStation 1 – bestilt fra København pr. efterkrav og betalt med mine egne penge fra fritidsarbejde. Åh ja, det var tider, og selvom 1800 kr. var mange penge dengang, så var den hver en krone værd, og jeg var stolt, da flere fra klassen skulle med hjem og se vidunderet efter skole. Dengang var man virkelig noget, når man som den første i klassen, og måske endda på hele skolen, fik den nyeste og vildeste konsol på markedet. Idag er der desværre gået lidt mere inflation i det, når der kommer nye konsoller og følelsen er ikke helt den samme.

Et af mine bedste minder omkring retrospil, fik jeg faktisk i forbindelse med min PS1. Min fætter havde også en, og da vi fandt ud af, vi kunne sætte dem sammen med link-kabel, ja så skulle det selvfølgelig testes igennem. Han kom på besøg en weekend og havde alt sit udstyr med, inkl. et lille 14″ farve-TV. Vi forbandt det hele, smed Twisted Metal i vores maskiner og så lyset, da vi ikke længere skulle spille på split screen, men rent faktisk havde vores skærm. Idag lyder det ikke som noget videre, men det var virkelig store sager dengang og hele weekenden blev brugt på det spil.

12941011_10208012806892264_1508327912_o12922336_10208012807252273_1179611335_o

Den opmærksomme læser har nok på nuværende tidspunkt bemærket, at jeg let og elegant sprang 16-bit æraen over grundet min Amiga. Derfor ligger mit fokus også på 16-bit idag, fordi det for mit vedkommende er “nyt”, uprøvet og mere spændende. Jeg har siden min første konsol altid haft de nyeste konsoller, men for omkring et år siden fik jeg bare nok af logins, expansion packs, multiplayer online, downloads osv. osv. – jeg ville tilbage til den rene, enkle glæde ved bare at hamre et spil i maskinen og så blive underholdt, så snart den blev tændt. Da jeg aldrig har haft 16-bit, ja så faldt det mig naturligt at starte der, og det skulle naturligvis være med en SNES. Efter købet af den, blev jeg hurtigt nysgerrig efter at prøve en Mega Drive, så jeg kunne sammenligne, og kort efter havde jeg også skaffet mig den. Jeg købte en stak spil af Mads, og en ny verden åbnede sig for mig. Pludselig var jeg mere fascineret af min Mega Drive end af min SNES, hvilket ganske enkelt skyldes det helt fantastiske og desværre til tider oversete bibliotek af spil til den konsol. At det så samtidig er utrolig nemt at samle CIB til den og kvaliteten på hardwaren er helt i top, gør det jo ikke kedeligere.

 

Idag samler jeg primært CIB til Mega Drive og det er det, som jeg går mest op i. Som jeg var lidt inde på tidligere, så har jeg sjovt nok kun retro-konsoller, som jeg aldrig har ejet førhen. For mange handler det om nostalgien ved at eje og spille noget, som man har haft og prøvet før og som man har gode minder om, men for mig handler det sjovt nok om at prøve noget, som jeg aldrig har prøvet før. På den måde har jeg fået øjnene op for nogle fantastiske maskiner, hvor mine tre favoritter uden tvivl er Mega Drive, Neo Geo CD og Neo Geo Pocket Color. Alle tre konsoller var oversete i mere eller mindre grad, hvilket er rigtig ærgerligt, da de indeholder nogle fantastiske styrker og er innovative på hver deres måde. Mega Driven har et fantastisk udvalg af spil, hvor de fleste er CIB og mange er i rigtig flot stand. Neo Geo CD leverer ægte arkade-underholdning fra grillen hjemme i stuen og det gør den godt og relativt billigt sammenlignet med Neo Geo AES, hvor mange af spillene koster en formue. Neo Geo Pocket Color har på trods af tiden den udkom i et lille styresystem, som man kan sætte op og gøre personligt, en glimrende farveskærm, fantastisk grafik og en lille thumb-controller med micro switches, som klikker lækkert og på den rigtige arkade-facon – et klassisk kendetegn for SNK, som stod bag Neo Geo og som pludselig gav dig muligheden for at sige “I got an arcade rocket right here in my pocket!”

12922305_10208012807012267_119506989_o12919551_10208012806652258_1635402416_o

 

Generelt er jeg meget glad for konsoller, som skiller sig lidt ud fra den grå masse (got it?) eller måske ligefrem er outsidere, hvilket ikke nødvendigvis altid er negativt – folk kan bare ikke altid finde ud af, at tage noget nyt og anderledes til sig, men ved at give de mere specielle konsoller en chance idag, ja så kan man pludselig få øjnene op for en fantastisk verden. Det var også sådan, jeg fik øjnene op for Mega Drive. Okay, den var og er ret almindelig, men ikke desto mindre tabte den krigen om de fantastiske og mystiske 16-bit mod Nintendo, hvilket i mine øjne gør den til en vinder idag – ikke mindst fordi SEGA endte med at gøre den til en ren mutant i et forsøg på at få overtaget i forhold til Nintendo. Mega CD, 32X og Multi Mega er skabninger som idag vækker lige dele fascination og hovedrysten. Personligt har jeg kun respekt tilovers for SEGA, fordi de virkelig prøvede og udviste en sjældent set evne til innovation – især for den tid. De kastede ikke bare håndklædet i ringen, men valgte at smide nye våben ind i kapløbet og det må man elske dem for.

 

Da jeg i juni 2015 købte Mega Turrican af Mads, ja så var der ingen vej tilbage. Et helt fantastisk spil med gameplay og grafik, som efterlader SNES i støvet og et soundtrack, som øjeblikkeligt gav mig kuldegysninger – ja, så godt er det faktisk! Det er idag min absolutte favorit til Mega Drive og Earthworm Jim 1 og Robocop vs. Terminator ligger og bokser lidt om anden- og tredjepladsen. Hvis du skal spille Turrican, så er Mega Turrican til Mega Drive det eneste rigtige og ikke engang Super Turrican til SNES kan tilnærmelsesvist måle sig med det. På tværs af konsoller er mine tre favoritter nok Mega Turrican til Mega Drive, Metal Slug 1 til Neo Geo CD og Final Fight til SNES – åh Gud, en cowboy toast på tallerkenen, en Cocio on the side og Final Fight på min SNES og så er jeg næsten tilbage på den lokale grill i starten af 90’erne.

12959395_10208012343920690_939209226_o 12953241_10208012807372276_861767265_o

Er der så noget nyt under forårssolen, når det kommer til min retro-samling? Min generelle samling er endnu ikke så stor, men den er nøje udvalgt og skal udvides med flere kvalitetstitler til Mega Drive, som højst sandsynligt aldrig bliver solgt fra – jeg har i øvrigt et princip om, at jeg kun vil eje spil og konsoller, som jeg gider at bruge, medmindre det er noget meget sjældent. Der er et mint condition CIB Teenage Mutant Hero Turtles: Hyperstone Heist på vej til min Mega Drive og jeg – det glæder vi os naturligvis rigtig meget til! Ja og så går jeg lidt og overvejer at købe en SEGA Dreamcast – endnu en konsol, som jeg aldrig har ejet eller prøvet, men jeg synes stadig, at der mangler et par spil i min samling til Mega Drive, så det må vente lidt endnu. Så har jeg også en konsol at glæde mig til – nøjagtig ligesom dengang for over 25 år siden, hvor jeg fik min SMS2 i julegave.

3 comments on “SEGA og Neo Geo!

  1. Jeg kan bedre lide PlayStation 4. Den laver langt mere realistisk grafik, og federe eksplosioner, og jeg kan spille Fifa16 med vennerne over internettet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *